Det
sker om morgenen og det sker hverdag. Det starter med at jeg misser bussen
sådan at min mor bliver nødt til at køre og dytte efter den, indtil den holder
ind, og jeg kan stige på. JA! Det er morgen, og de fleste er morgendøsige efter
en alt for kort nat med alt for mange tanker om alle de afleveringer der skal
laves. Der går noget tid før det rent faktisk går op for mig, at jeg sidder i
bussen. Jeg sidder altid alene på tredje forreste række fra buschaufføren, for
at nå hurtigt ud af bussen når jeg skal af. Waw, hvorfor planlægger jeg min
siddeplads i bussen om morgenen? Bum, nu holder bussen ind og vi er i
Bendstrup. Dørene til bussen åbnes og folk træder ind og pludselig får jeg øje
på den kvinde jeg har set 54 gange på 3 måneder. JA jeg tæller, hvorfor? jeg
ved det ikke.
Før
kvinden sætter sig, sprøjter hun med sin bakteriedræbende spray med
kamilleekstrakt der også indeholder klorhexidin som virker desinficerende og
antiseptisk over for bakterier. Min mor bruger den samme. Den kan købes i Matas
for 179 kr. på en god dag. Hun ser glad ud i dag og hun har taget en pink Blush
på. Sikkert for at få dækket alle sine rynker, men i stedet for er de bare
fremhævet. Hendes rynker er cirkelformede og nogen steder dybere end andre.
Efter at have stirret voldsomt, dannes der nogen forskellige mønstrer. Det er
nok nogle mønstre andre ikke ser. Det minder utrolig meget om Yves
Saint-Laurent nye kjole kollektion, måske har han inspirationen derfra? Sidste
gang var hans inspiration taget fra selvsikrer kvinder og deres forandrede
rolle i samfundet. Yves blev anklaget for at være psykisk syg. Tsh... Kan man
ikke være kreativ uden at være syg? Jeg ryster skuffet på hovedet og fanger mig
selv i at ryste på hovedet mens jeg kigger nedladende på kvinden i bussen. Jeg
reagere forskrækket og vender hurtigt blikket mod gulvet der er halv vådt fra
borgernes beskidte og våde sko. Jeg vender blikket mod kvinden igen, i håb om
at hun ikke opdagede det der lige skete. Jeg fik øjenkontakt med hende. Hun så
meget skræmt ud. ”SHIT! Det er akavet”. Jeg tager min Iphone frem og ville syne
klokken, selvom at jeg bare kunne kigge op på det stor DIGITALUR i bussen. Jeg
gør det hele tiden og nogle gange omvendt, hvor jeg så kigger på DIGITALURET i
bussen først. Der er så mange ting man ikke tænker over, når man tænker over
det alligevel. Det er som om hjernen siger, at det ikke er accepteret og at man
er nød til at tænke lidt mere over det før, at man kan sige, at man har tænkt
over det. Man bliver overrasket over tanken. Jeg er overrasket lige nu. LOL!
Hvor er det ironisk, at jeg siger lol, når jeg ikke griner. For mit
ansigtsudtryk er som en deprimeret teenager der bare er max meget træt af
livet. Men i virkeligheden griner jeg. WTF? Det giver slet ikke mening, da LOL
er en forkortelse af: ”HAHAHHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAH”. Sjovt.
Jeg går hurtigt ud af bussen og fortsætter min lange vej til skolen. Jeg kigger
på bussen engang til og får øje på kvinden. Hun kigger på mig. Hun overglor mig
faktisk. Hun ligner en kvalt fisk.” Åhh Gud”. Jeg går hurtigere og hurtigere og
lige pludselig ser der den. Den stod der bare. Den var så lille. Tanken om, at
jeg fik øje på den, gør mig mærkelige. Men den stod der bare. Et lille insekt,
et meget lille et. Men den så anderledes ud. Den havde nogle mønstrer på sig,
som intet andet. Den var helt igennem fascinerende at kigge på. Et lille insekt
man kan træde på, gå forbi eller andet. Det er noget man ikke lige ligger mærke
til. Min pointe er bare, at vi ser så mange ting i dagligdagen, at vi ikke
ligger mærke til det og hvis man gjorde ville man indse hvor fascinerende
"Tingen" er. Det er ligesom guld værd. Det er 'Livets moment', når
man opdager noget, andre ikke rigtigt forstår. Den specielle kunst, der er
blevet gemt væk fra den travle hverdag. Den er som skabt for øjne af os, men vi
nærmere os den ikke fordi den er 'KLAM'. Insektet blev min faste inspiration
til mine nuværende og kommende kjoler som jeg designer. Og ja! Fashion er mit nye vitamin!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar