som regel vil jeg sige at der ikke er noget der ikke kan laves om på eller stadig nås… hellere sent end aldrig… men det er ikke særlig sjovt med de situationer, det er desværre bare noget som er normalt og kan ske for alle, hvis der sker noget uventet man ikke havde regnet med.
Men hvad er normalt? I litteratur og kunst er det en normalitet at overdrive, det viser os en ellers normal ting som forfatteren eller kunstneren synes interessant og måske en nødvendighed i at drøfte. Det er blevet en normalitet at skrive om hverdagsproblemer… de er bare tit både i litteratur og kunst blevet drejet på, så teksten eller hvad materiale der nu er blevet udtrykt normaliteten med, er tit meget underlige og overdrevne.
Litteraturen er skrevet så læseren tænker at det ikke er noget der sker for dem, fordi det er for syret og fordi der er blevet overdækket med ting som ikke kan ske… eller som lyder så usandsynligt at vi håber på at det ikke sker. For eksempel læste vi Jens Blendstrups novelle ”tyngde” hvor jeg blev mere og mere forvirret over hvorfor de kunne gøre det imod dem selv. Jens Blendstrup fortæller om ægteparret som et normalt ægtepar, og hvis man ser bort fra hvordan de prøver at gøre metaforer materielle ville jeg sågar godt kunne være enig med ham. For hvordan definere man et ægtepar? De skal vel være gift have et hus også videre… alle de ting som bliver beskrevet i teksten at de får. Men er det så forfatteren som ikke er normal? Jeg vil sige at en forfatter godt kan være normal, i den forstand at han har det som størstedelen har, hus, job, et stabilt liv. Dertil kan han/hun godt have en god fantasi som giver ham/hende mulighed for at skrive en god novelle eller tekst. For hvem siger at os som ikke skriver noveller eller er forfattere/kunstnere har en dårligere fantasi? Det er vel bare at den bliver brugt til noget andet.
Så jeg vil gå så langt som til at sige at man ikke kan sige om en forfatter er normal.
Normalitet er det som størsteparten ville gøre, så en forfatter kan være normal på det punkt i at forfatteren skriver tekster og noveller med henblik på hvad der sker i samfundet. Samtidig er forfatteren ikke normal da hvert enkelt individ har deres egen fantasi og personlighed.
Læseren har også selv deres egen forståelse af teksten og kan selv komme frem med en vurdering om hvad teksten er om. Det er deres vurdering om kvinden i ægteparret er undertrykt eller om det er manden. Vi bestemmer selv om det er noget som er normalt eller unormalt, eller hvilke dele der er hvad. Så hvis forfatteren og læseren ikke er normal, betyder de ikke noget særligt, det betyder bare at man som enkeltindivid tænker selv og tænker ud af boksen. Ved at der er flere der tænker forskelligt og opfatter forskelligt kommer der også flere holdninger, hvilket i næsten alle tilfælde er noget der bliver taget godt imod. Der er ikke noget i vejen med ikke at være som størstedelen, på nogle punkter er det måske bedre og det giver personlighed! J
/Sidsel
Ingen kommentarer:
Send en kommentar