Er julen hjerternes fest?

Julen er hjerternes fest? Eller er det materialernes og gavernes fest? Gaver er så flotte, med den fine indpakning, og de vil garanteret se brandgodt ud under det juletræ, som jeg kan leje online på www.juletrae.com og få leveret lige til døren. Tro det eller lad være, men man kan faktisk leje sit juletræ online til jul. Det er ikke bare noget jeg finder på. Hvem finder også på sådan noget? Hvad er der nu i vejen med selv at tage ud og vælge ens juletræ, selv fælde det, selv slæbe det med hjem og ikke mindst selv pynte det? Hvor er den traditionelle, danske, familiehygge-jul blevet af? Den generelle danske opfattelse af juletiden er den samme, som den altid har været, men i virkeligheden handler julen i dag om nogle helt andre ting, end den gjorde for 100 år siden.

Traditionen tro samles vi danskere hvert år, for at fejre jul. Juleaften er, som den altid har været; En hyggelig aften med dansk julemad, dansk julesang med ens dejlige, danske familie. Det interessante, og dér hvor forskellen lægger, er i ugerne op til Juleaften. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvornår glæden ved at finde julegaver til dem man holder af, blev erstattet af juletravlhed, stress og sure miner op og ned af strøget i Århus, hvor alle desperat suser fra den ene butik til den anden, i forsøget på at finde den gave, som kæresten, søsteren, faderen eller datteren detaljeret har beskrevet på indkøbslisten? … Øh, jeg mener ønskelisten. Julen er super! Det er dejligt, at vi fejrer det, men jeg synes balancegangen mellem ydelser og nydelser er blevet lidt skæv. Jeg tror bare ikke, jeg synes at 3 ugers juletravlhed og en bankkonto i minus, er én hyggelig juleaften værd.

Den (generelle) danske mentalitet om jul og traditioner, svæver rundt i en ideernes verden; En fortryllet ideernes verden, hvor alt i denne magiske tid ånder fred og idyl, hvor alle mennesker er glade, hvor det handler om samvær med dem man elsker, og hvor det bare handler om at nyde lykken og tiden man har til rådighed, i et stille og roligt tempo…- Alt imens der tilbage i fænomenernes verden - virkelighedens verden - står 30 pengematerialistiske butikschefer, som små listige djævle, og bare venter på at udnytte danskernes gavmildhed, når vi, med vores stædige holdning om, at julen i hvert tilfælde ikke handler om penge, går på jagt i byen efter de helt perfekte julegaver til de personer, vi synes, har fortjent det.

Men det er bare sjovt at tænke på, at vi stædigt holder fast i ideen om en nationalromantisk familietradition, der (som den altid har været) er en hjertens fest med glæde, hygge og samvær. Det er sjovt at tænke på, fordi hvis man liiige prøver at rette blikket ud af engang, du ved, hvis man liiiige tænker over det en ekstra gang, så vil man finde, at ideen om en national forelskelse i naturen, i menneskerne, i landet og i traditionerne, er selvfornægtelse i allerhøjeste grad. Julen er, som nævnt ovenfor, lig stress og jag og et materialistisk julegaveræs. Det er pænt irriterende, når man eksempelvis sidder i sofaen kl. 20.00, og skal til at se endnu et afsnit af årets julekalender, Jul I Valhal, og en speaker siger: "Vi er klar med endnu et afsnit af Jul i Valhal lige straks" men først kommer der lige reklamer. Fordi det snart er Juleaften, er mit fjernsyn selvfølgelig plastret til med flere reklamer end jeg er vant til at se i fjernsynet: 

”Løb juletiden i møde med et nyt sæt løbetøj fra Sportsmaster!”, ”Køb dine julegaver hos Skousen!”, ”Køb dine julegaver hos Whiteaway!”, ”Køb det nye Hexbug Hive! Hexbug! WOAH Hexbug Hive! He-he-he-he-hexbug hiiiive! Hexbug Hive – køb det hos din nærmeste lejetøjsforhandler!” og det fortsætter ”Air Hogs børnebras!”, ”Moshlings fra Moshi Monsters rendyrket børnebras”, og så er der Build-a-bear som i år har et helt specielt juletilbud, som gør det let for ”julemanden” at købe gaver til børnene. Og bedst som jeg sidder, og er blevet temmelig træt af alle de lorte reklamer, kommer der lige lidt flere ”til dem, som stadig ikke har fået købt julegaver. Køb dine gaver online på www.tildigframig.dk”, ”Eeeej, nej Lisbeth! 4G! er det til mig? – Telia dækker Danmark med 4G”, inden min julekalender langt om længe, og efter 7 lange minutters reklamepause, kan starte og lade julehyggen sænke sig over mit lille kærlige hjem.

Det er tankevækkende, at en tid der skulle skabe fred og hyggelige stunder med familie og venner, er gået hen og blevet en tid, der stresser os ligeså meget, som den afstresser os. Det er ligeledes tankevækkende, at gaver næsten er mere centralt for julen, end selve samværet med herlige mennesker er. Jeg vil, på trods af min kritiske holdning til dansk jul, dog alligevel vove at påstå, at julen er hjerternes fest. Julen er ”de-små-søde-guldhjerter-til-en-værdi-af-199,- kr.-fra-det-danske-designermærke-Georg-Jensen”s fest.

Glædelig jul og godt nytår til alle
Kærlig hilsen Mia 

Livet er ikke en dans på roser

Så blev det min tur. Forventer ikke noget stort af mig selv, men starter alligevel et sted blandt alle mine tanker. Jeg har ingen anelse om hvad I, som læsere, forventer af dette blogindlæg, og af mig som blogger. Første afsnit er snart skrevet og jeg er i gang. Med alle chancer for at blive dømt og bedømt, kaster jeg mig ud i det. Knald eller fald.

Om 2 dage er der juleferie, og før vi ved af det er det juleaften. En travl tid vil mange mene, og jeg er tilhænger. Julen er hjerternes tid, og jeg har noget på hjertet. Det er er måske et sats, men i det her blogindlæg vil jeg gå backstage. Efter I har læst dette blogindlæg vil i måske sidde og tænke: ”Hvorfor har du ikke bare sagt det?” Ja, det ville umiddelbart virke som det bedste, men lettere sagt en gjort. Andre vil sikkert tænke: ”Hvorfor deler du det på en blog som alle kan se?” Ja, jeg forstår jeres tankegang, men nogle gange er den nemmeste måde at få sagt tingene på, simpelthen ved at skrive det. I hvert fald for mit vedkommende. Jeg er sikker på jeg ikke er den eneste der har det sådan. Jeg ser tit en masse tankestrømme som f.eks. statusopdateringer på Facebook. Jeg kan se at for mange virker Facebook som en slags dagbog. Man kan læse om hvad folk har lavet i dag, skal i morgen og hvordan det går dem. Det er bare ikke mig. Klart, jeg skriver da en status i ny og næ, med flere dages, måske endda måneders, mellemrum. Ja, jeg har da gjort det da jeg var yngre. Been there done that, men altså… Ikke længere.

Udadtil vil man gerne se perfekte ud. Man vil give andre et billede, hvor man på ydresiden ser fejlfri ud. På indersiden bag facaden ser det typisk anderledes ud. Den person man troede var den lykkeligste person, grundet rigdom og ingen mangler, viser sig at være ensom. Personen som de andre tror er snobbet, lukker i virkeligheden af for andre mennesker for ikke at blive såret, fordi han/hun engang er blevet mobbet. Personen som udadtil virker som en glad person, har lige fået konstateret depression forbundet med stress. Ja kære venner, den sidste der er tale om er i virkeligheden mig. Jeg har haft svært ved at tale om det, og at sige til mig selv at det er okay. - Okay at sige nej, okay ikke at være sig selv for en tid og  at det er okay ikke at være på toppen. Jeg ved at det er svært lige nu, men jeg ved også at ”det skal gøre ondt før det gør godt.” Jeg ved godt at livet ikke er en dans på roser, jeg ved også at der er mindst lige så meget modgang som medgang, det er der ingen der behøver fortælle mig! Mit ønske er bare, at I ved det, så jeg ikke længere behøver at gemme mig bag min facade. Ingen er perfekte. Hver sjette dansker får konstateret depression. Alt det manglende overskud til bare at kunne opretholde dagligdagens aktiviteter fylder det hele. Dear God, help me! Som Lise Mark siger: ”Life is a bitch, and then you die!”

Godt det snart er ferie!

//Mig.

Når mere bliver mindre

Jeg kunne sagtens starte med at fortælle om, hvor svært ’valg af emne’ til dette blogindlæg har været, ligesom nogle af de foregående blogindlæg har været inde på. For jeg tror, at vi alle sammen sidder med følelsen af ikke at have gode idéer, måske ligefrem ingen idéer, når vi starter på en opgave.

Netop i dette tilfælde ville det dog være løgn, hvis jeg påstod, at jeg var tom for idéer. Jeg har masser af idéer. Jeg har for mange idéer. Det er nemlig en ting, jeg er rigtig god til!

Det har været mit grundlag hele mit liv. For mange ambitioner, for mange forventninger, for mange krav, for mange planer, for mange aktiviteter. Ja, bare for meget i min hverdag. Og for meget fører til for lidt, nemlig for lidt tid.

Jeg skal fortælle jer en hemmelighed. Lige nu sidder mange af jer og tænker: ”Hey, det er sgu da ikke kun dig, der har det sådan! Hvad med mig? Har jeg måske ikke også travlt?”

Jeg vil gerne besvare dette spørgsmål meget kort. Jo! Det her gælder de fleste af os. Flere og flere går ned med stress i dagens Danmark. Det er blevet en folkesygdom. Vi har alle for travlt!

Travlhed, stress og tid var nogle af mine associationer, da vi for et stykke tid siden diskuterede platonisme i dansk. Det lyder langt ude, for det har da ingenting med emnet at gøre? (Måske var min tankestrøm ikke den eneste, der var filosofisk i den time, men det var et sidespring J)

Tanken om, at vi lever i fænomenernes verden, mens virkeligheden - idéernes verden - ligger et uopnåeligt sted, har altid fascineret mig. For hvis hele verden, hele universet bygger på en illusion, burde det så ikke være muligt at sætte denne illusion i stå? Sætte verden på pause? Sætte tiden i stå?

Det har altid været mit højeste ønske. Tænk, hvis man kunne sætte tiden i stå. Hvis man kunne nå sin bus på blot 1 sekund. Hvis man kunne lægge sig til at sove uden at sætte en alarm og ikke vågne til, at klokken altid er alt for mange? Hvor ville livet være meget nemmere. Man kunne være produktiv hele natten og bare sætte tiden i stå om morgenen og sove, indtil man ville være helt udhvilet og klar til endnu en dag. Hvis man blev syg, behøvede man aldrig at bruge tid på at blive rask. Man kunne i det hele taget nøjes med at bruge tid på de ting, der direkte afhænger af tid eller de ting, som man selv har lyst til at bruge sin tid på. Ville det ikke være perfekt?

På den anden side hvor længe ville græsset så blive ved med at være grønnere end hos naboen? Hvornår ville mere blive for lidt? Ville vi nogensinde få for meget?

Hvis vi fik mere tid, ville vi nok også bare få mere at lave. Så den irriterende konklusion lyder endnu engang, at man skal lære at prioritere sin tid.

”Jeg får stress”, siger vi jo altid. Vi må lære at prioritere vores tid, inden vi siger: ”Jeg har fået stress.” Der er i hvert fald på tide, at jeg lærer det.

 - MK

Unavngivet - intet indhold

Unavngivet - intet indhold

Så blev det min tur i det varme sæde. Min tur til at fortælle jer om alle de tanker jeg gør mig. Min tur til at levere et mindblowing blogindlæg, som øjeblikkeligt vil ændre jeres måde at se verden på. 

Der er dog et lille problem…Min hjerne er tom. Faktisk er den ligeså tom som den pose kanelgifler jeg i min desperation over manglende evne til at skrive dette blogindlæg, har guffet i mig. Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal skrive. Jeg vil gerne spare jer for detaljer og resultater fra sportens verden, som jeg ellers så let som ingenting kan diske op med. Så jeg vælger i stedet at tænke tilbage på vores sidste par dansktimer og vores introduktion til romantikken, hvor vi i timerne snakkede om mennesket værende ét med naturen og den åbenbaring mennesket jagter. Ironisk nok sidder jeg og venter på sådan en åbenbaring, men det tætteste jeg kommer jeg på at være ét med naturen, er at kigge ud på den omtalte ”snestorm” der raser udenfor. 

Og der midt i min fortvivlelse bliver jeg ramt. Alverdens "blogindlægs emner" strømmer gennem mit hoved, og det eneste jeg skal gøre, er at vælge et emne. Jeg har nået ideernes verden så at sige, og nu gælder det om at holde fast i mine tanker længe nok til, at tankerne kommer ned på papiret. Men pludselig midt i min åbenbaring begynder noget at trække i mig. Dette ”noget” vil have mig tilbage til fænomenernes verden. Jeg griber desperat fat i en tanke, men den siver ude gennem mine fingrer. Et øjeblik efter er jeg tilbage hvor jeg startede, i min seng. Jeg identificerer dette ”noget” som har trukket mig tilbage til den virkelige verden, til at være min rumlende mave der skriger efter mad, eller rettere sagt morgenmad. Jeg må sande at kanelgiflerne desværre ikke var en langtidsholdbar løsning på min sult. Jeg går ned og spiser nogle ”coco pops rocks” med mælk, og tuder over min forgæves rejse til ideernes land.

Jeg tror den eneste rigtige måde at slutte dette blogindlæg på, er at slutte med det som jeg i udgangspunktet, helst ville spare jer for. Jeg er nu engang den jeg er, så her for I lige en hurtig gennemgang af sporten.

Arsenal vinder 2-0 over oprykkerne West Bromwich Albion F.C.

Mikel Arteta scorer de to vitale mål for Arsenal på to straffesprak. Sejren var nødvendig for at holde fast i topholdene i Premier League.

Miami Heat sikrer sig en 16-pointssejr over New Orleans Hornet, efter to pinlige nederlag i træk. LeBron fortsætter i allerbedste ”trible double truende”-stil sit MVP-spil, mens D-Wade endelig spiller en god kamp og scorer 26 point.

Samtidig var jeg kun en sejr fra at 1000 kroner på Oddset, da Dortmund overraskende tabte hjemme mod Wolfsburg.  

Til sidst, men ikke mindst skal jeg give mit geniale blogindlæg en overskrift. Jeg ved ikke hvad det skal hedde, for det handler sådan set ikke rigtig om noget, og har egentlig heller ikke noget indhold. Nu da jeg er færdig med blogindlægget kan med ro i sindet, trykt fokusere på aftenens/nattens tv-kamp mellem Oklahoma City Thunder og Indiana Pacers.

Af Mads O

Taknemmelig for nuet

Jeg har over et pænt tykke tid gået og tænkt over. At man skal sætte pris på hvad man får og hvad man har. Sidste gang jeg blev mindet om dette var i en dansk lektion på mit gymnasium, jeg må indrømme jeg havde forholdsvis svært ved at koncentrere mig i timen. Men det var ikke tilstrækkelig til at overhøre, at vi inden for de næste 2-3 måneder skulle have læst en Krimi-novelle, som vi oven i købet skulle skrive en stil om. Lige da jeg hørte det var jeg ikke over ud begejstret, men med eftertanke, tænkte jeg at vi skulle være muntre over dette, taget i betragtning af, at vi havde muligheden for, at få en opgave der gik ud på, at gøre hvad mange forholdsvis normale mennesker ellers bruger deres fritid på. Desuden hvad er alternativet, stå op som "Håndværker lærlinge Mads" klokken halv 6 på en loden byggeplads, ellers tak. 

Det var slet ikke det jeg ville ind på, jeg havde faktisk tænkt mig at skrive noget om, at jeg havde fået stjålet min I-Phone og var helt ude af den. Ja, jeg troede jeg skulle dø. Før jeg mistede den var den bare min telefon, som var ret sej og kunne ting. Efter jeg mistede telefonen var jeg parat til, at tage ud til Tilst og opsøge tilfældige mennesker (ja, jeg er fordomsfuld), i mine forældres bil, uden kørekort, bare for chancen af et glimt af min telefon. Det gik op for mig, at jeg havde taget forgivet for hvor meget jeg elskede og bedårende min mobil, men det var nu ALLLT for sent. (Vi havde også om romantikken i dansk). om ikke andet fik jeg pludseligt et brev fra hittegodskontoret, som sagde jeg kunne hente mit livs kærlighed. Nu har jeg så igen haft min mobil i forholdsvis lang tid, vi trives, dog syntes jeg stadig, at den var meget mere kostbar, værdifuld og vidunderlig, da jeg manglede den.

På samme måde som mobilen, tror jeg, vi på mange måder tager forgivet hvad vi har, vi sætter ikke tiltrækkeligt pris på, at vi har et sted og bo, at vi har mad at spise eller vi har mulighed for, at skrive en krimi-novelle i dansk. Det er jeg dog sikker på, at vi ville sætte pris på dette, hvis vi manglede disse genstande. Men i vores samfund er det en selvfølge, og hvis man indtil nu har fået mad alle dage, får man det nok også den næste dag. 

Af Blog-Mamse

Indlæg om dansk afleveringer

Dansk aflevering…..Et ord som får min hjerne til at gå i stå, og får min mund til at gabe. Hver eneste gang jeg skal i gang med en dansk aflevering, bruger jeg en evig ved at finde ud af, hvad fanden jeg skal skrive om. Men det er jo ikke fordi der ikke er muligheder nok. Dansk er jo som regel et meget bredt fag, hvor man kan, næsten hver gang, skrive om lige hvad man vil. Det i sig selv, kan også være et benspænd. Jeg bliver nogle gang overvældet af alle de muligheder og derfor presset, fordi jeg vil vælge det bedste emne.

Jeg har tit fået at vide: ”Tag et valg og lev med det”. Et udtryk jeg har i årevis fået fortalt, for at jeg ikke spilder min tid på at tage selve valget. Men er det en god løsning på at vælge de rigtige valg ? Denne spontane måde at løse et valg på, hvor man skal stole på ens pludselige mavefornemmelse, er som regel ikke en rationel løsning, og ligger ikke bare mange gode overvejelser. Men hvis man nu ser det fra den anden side, så vil jeg bruge en evighed på at finde ud af, hvad jeg vil skrive om, og jeg vil sikkert alligevel blive mere forvirret end jeg er lige nu, men hvis jeg bare tog og valgte et spontant emne ville jeg sikkert få alt for mange problemer med at skrive opgaven.

AHhhhhh! Det er for svært, jeg må snart tage at vælge noget ellers vil jeg ikke have noget tid tilbage til at skrive den skide opgave. Måske skulle jeg prøve at vælge noget jeg kan lide, eller noget som har forbindelse med mig. Hmmm….. musik, nej det er ikke et godt emne. Måske livet som gymnasieelev, neej heller ikke det, måske det at skulle skrive en skide træls dansk opgave, som man ikke ved, hvad skal handle om.