Fordi

"Fordi, derfor!"
Jaaa, lille pus af en nybagt teenager. Du vil ikke med din kære familie til USA "Fordi". Det kan man da vist kalde noget af en god grund. NOT!
For tiden er det jo vigtigt for eleverne 2.b at komme med gode grunde til deres påstand, for ellers bliver Peter ikke glad. Argumentation er vigtig for at vi forstår hinandens ytring (påstand), da vi ellers ikke fatter hvad vi siger til hinanden (belæg).
"Ninnaaaaaa? Hvorfor har du lagt et billede ud på facebook af din nye kasket, og skrevet "<3" som beskrivelse?" "FORDI, CHRISTIAN! SKRID! FUCK AF!"
Hvilket argument at fyre af bare fordi man prøver at være sej overfor sin storebror, som er 4 år ældre end hende selv, bare for at give mig det indtryk at hun er blevet teenager og total rebelsk.

Påstand, belæg. Påstand, belæg. Påstand, belæg. Det bliver også kedeligt i længden (påstand), for man kommer pludselig til at lave mange lange sætninger (belæg). Så bliver det besværligt at føre en samtale da man ganske formelt hele tiden skal give belæg for ens mening.
Det giver heller ikke mening ikke at give grund, i mere simple tilfælde.
"Christian, jeg gider ikke have Spaghetti-Bolognese!"
Hvorfor, Ninna?
"Det gider jeg bare ikke!"

Her har vi endnu et hormon-oprør fra min kære lillesøsters side. Ingen grund til at sige, at hun ikke gider at have den fine ret jeg har lavet til os. Kun en kort ytring som siger at ikke vil have min mad, fordi at hun ikke gider at have min mad. Det giver da meget mening. NOT!

Men måske er det en del af den selviscenesættelses fase som unge teenagere går igennem. Hun har "officielt" en kæreste, men er egentlig aldrig sammen med ham. (I hvert fald hvad jeg ved af). Hun lægger billeder op af sig selv i byen på strøget, for at vise hendes venner at hun er stor og sej nok til det. Hun tager make-up på som 6. klasse.
I virkeligheden er hun jo bare en livsglad, lille 13-årig pige som måske har lidt for travlt med at vokse op. Det indser hun måske en dag, når hun vågner op fra sin drøm, når ideen om et mere facadefrit liv er plantet i hendes underbevidsthed. 
Men det skal jo heller ikke bliver et blogindlæg om min søster, da det vil kede jer for meget. Men i stedet et lille sjovt input om hvordan jeg forsøger så meget som muligt, at få indsnævret vores danskfaglige emner ind i et enkelt bloginlæg. For romantisk bliver det jo ikke, da jeg hverken har tid eller plads til at fyre to sider af sted med romantisk skønlitteratur. En lang krimi om hvordan en mystisk storebror begik mord på hans søsters kæreste, ville også være for lang. (men sikkert mega god)
Nu er det så jeg tænker: "Christian, har du overhovedet bedt Peter om invitation til bloggen?"
Nej, det har jeg vist ikke.
"Og hvorfor har du ikke det, om man må spørge?"
FORDI!     (belæg)

- Christian Trebbien