Inception

Vi ser Inception i dansktimerne. Vi ser inception hele dagen, når vi har dansk.

Og hvad så med Inception, tænker du. Ja, Inception, det er sgu en fin film. Den er bare så fin. En fin film når de er bedst. Inception har det hele - Lækre damer, 

Inception tager fat i vores opfattelse af virkeligheden. Opfattelsen af virkeligheden, er central for vores livsanskuelse. Virkelighed kan opdeles i to kategorier – den religiøse, og den materialistiske. I nogle religioner er denne virkelighed vi lever i (Egaa gym, 2.b, arbejde i SPAR, smugrygning, pistoler, whiskey og lækre damer) blot en illusion for en større virkelighed – denne verden er blot en indbildning, og lækre damer findes slet ikke. Men mennesket vil lære at skelne mellem denne illusion, og den ægte virkelighed gennem meditation. Buddhister ser Nirvana som illusionens afslørelse, f.eks.

Den materialistiske virkelighed har ikke en ekstra verden, hvori alt er sandt og ægte, kun denne. I den materialistiske verden er der masser af guns og masser af damer. Masser af mædl. Virkeligheden kan sanses, vejes og måles. (marxisme f.eks.)

Menneskets opfattelse af virkeligheden er subjektiv, grundet på noget objektivt. Virkeligheden bliver først til når mennesket sanser, tænker og sprogliggør – virkeliggør. Virkeligheden er et produkt af hjernen.

Nå nå. Og hvad så med denne virklighed. Vi ved da godt hvad der er virkeligt. Det er da det vi sanser, det vi tænker på. Det ved vi da godt. Den er hjemme, ja ja.

Men – i Inception leger de med den her opfattelse af virkeligheden, blev der sagt. De skaber en virkelighed i drømme, deres egen virkelighed. De sanser, tænker og sprogliggør alt muligt i de her svedige drømme, med drømme-hære, og drømme-tricks og illusioner. Er det så ikke virkelighed? Hvis man kan leve i den her drøm? Leve og elske. Skabe nyt liv, måske?

Det er dét der gør Inception rocker god. Dén der leg med vores virkelighedsopfattelse.

Jeg er helt tosset med det.