Sikke en dag...

Aaargh.. For sent i seng igen. Det dur ikke at ligge og snakke en time til halvanden efter man er gået i seng. Men det er bare så fristende og i den grad hyggeligt. Men hvorfor er det også, at det altid skal være op til en hverdag, at sådan noget sker.

Vækkeuret ringer, uden at jeg overhovedet lægger mærke til det. Heldigvis bliver jeg vækket af min dejlige kæreste… Skønt at blive vækket på den måde.. Og så kommer jeg heller ikke for sent i dag.

Aaaiih! Allerede nu kæmper jeg en kamp mod mine øjenlåg. Jeg prøver desperat at holde dem åbne, mens de allerede igen har sagt GODNAAAAAT!!! Men jeg kæmper mig igennem og lader dem ikke vinde….. Endnu….

Dansk i første modul. Fint. Det kan jeg godt klare. Jeg fik lavede mine lektier, skrevet nogle gode påstande og citater i går. Det skal nok gå.. Mine øjenlåg er heller ikke så aggressive længere. Jo jo, det køre!! Godt nok deltager jeg ikke så meget i diskussionen på klassen, men kan da følge med og det går ret godt for min gruppe. Det er en fin time. Analysen giver mening og det hele spiller!

Så er der historie. Puuh. Det bliver tungt. Mine øjenlåg er igen begyndt at ville slås, og denne gang er det svært at gøre modstand. Denne time kommer ikke til at give mening. Er slet ikke oplagt… ÆV.

Musik, sidste modul… Og så er der bankmøde og så ned og spille med bandet. Begynder at kunne overskue det… Eller.. Det skulle da lige være inden jeg fandt ud af at min cykel er punkteret for femte gang inden for det sidste halve år. LORT!!!

Hvorfor kan en sådan dag ikke bare være lige så stille og rolig, som de lyder til at have været tilbage i romantikken. Det ville da være fantastisk, at kunne sidde på en altan i de varme lande og observere livet i gaden, som ”den lærde mand” gør i H.C. Andersens ”Skyggen”. Denne mand har kun sin skygge, han skal tage hensyn til. Det viser sig så også at være lidt af et arbejde, ville nogle måske mene, men han har ikke noget specifikt han skal nå, stå op når han vil, skrive et værk, selvom der alligevel ikke er nogen der gider at læse, hvad han skriver, og så kan han ellers gå i seng igen. Det lyder lækkert! Et meget mere afslappet liv, det gad jeg godt.

Nå, nu lokker svigerfar og svoger med noget cirkeltræning. Det skal da prøves. Man kan jo heller ikke takke nej til træning med svigerfamilien. Det går jo ikke at blive stemplet som ”ham der bakker ud.” Det ville være trist.