Melankoli

Melankoli

En sen eftermiddag er ankommet efter en søvnig morgen tilbragt i et mentalt univers af blå støj. Hele min dag er blevet påvirket af sorte ord. De har boret sig ind under min hud, og kombineret med mørke toner er de nået hele vejen ind til mit hjerte, hvor de bosætter sig og bliver tildelt umenneskeligt meget kontrol over mit letpåvirkelige humør. 

Jeg ved ikke hvorfor jeg lader dem gøre det, ordene. Men det er en form for ubehageligt rar sødme, der bare plager om at blive lukket ind i sindet og tage din kontrol fra dig. Fast besluttet på at gå ud af døren, nå de ting jeg skal, passe mit arbejde, købe ind, stopper jeg op. Hvorfor skulle jeg gå ud i mængden og være et socialt menneske når jeg kan blive her og høre ord så meget mere interessante end dem jeg nogensinde kommer til at høre i en dialog med andre mennesker. 

Ord. Ord der bevæger, ord der rører. De rører ved dig, du som sidder og læser dette lige nu i dette stillestående øjeblik, du lader mine ord røre ved dig, tage fat i dig og trække dig med ind i et univers der ikke tilhører dit eget.

Det med ord er jo en elementær ting i både danskfaget og også i engelsk. At kunne analysere og forstå ord og ord-kombinationers metaforiske betydning er jo noget vi lærer i en tidlig alder, i den faglige verden. Det er også en ting vi beskæftiger os meget med i emnet om romantikken som er aktuelt for os i dansk. Vi analyserer ord og snakker om hvad de prøver at fortælle os, og hvilke billeder de danner for os. Omvendt ser vi på billeder, malerier, og snakker om hvilke ord og betydninger de giver os.

Jeg beskæftiger mig med det hver dag i musikkens verden, ligesom mange af jer andre garanteret også gør. Det kan også være, at i får det samme ud af at udelukkende lytte til tonerne og kombinationen af musikelementer, og på den måde befinde jer i et emotionelt univers, der tilfredsstiller jeres behov. 

Men min kærlighed er hos ordene. Musikken er vigtig, ja faktisk nødvendig for at fuldende oplevelsen, men for mig er kombinationen af ord livsnødvendig for at tilfredsstillelsen ved musikoplevelsen kan overleve. Et stykke musik kan være lækkert at lytte til, men hvis der er blevet sjusket med lyrikken kan det ikke gøre noget godt for mig. 

Nogle gange er det begrænsende at være så fokuseret på lyrik, fordi det ofte ikke giver resten en chance, og det ellers intelligente stykke arbejde der er blevet gjort for musikken, bliver smidt på gulvet. Men på den anden side, er det man mister, ingenting i forhold til det man får igen, hvis man sætter sig ned og lytter til en tekst. Det er en hel verden man går glip af, hvis man ikke giver det en chance. På samme måde som der også er en verden jeg ofte er gået glip af, ved at vælge noget musik fra fordi lyrikken ikke sagde mig noget. Og sådan kan vi jo gå og belære hinanden om hvad der er vigtigt. 

Som tidligere nævnt, ved jeg ikke hvorfor jeg lader dem gøre det, altså ordene. Hvorfor lader man sig underkaste noget der gør ondt? Det er nok fordi det føles godt. Og der har vi det: Melankoli. 

Det er en sort sindstilstand, som overtager sindet og gør det koldt og mørkt. Melankoli kan man ofte finde i lyrik og især lyrik akkompagneret af musik. Vi lader det påvirke os og trække os med ned i dybet af vores sind, hvor vi finder ting inde i os selv, som vi måske ikke engang vidste eksisterede. Og det besvarer mit spørgsmål - det er vel derfor vi gør det; for at finde ud af noget om os selv vi ikke var klar over, ved at høre det fra nogle andre end én selv. Og der findes ikke noget bedre, end at uventet høre en sætning der passer, som den sidste brik i et puslespil, på hvordan man har det, uden måske overhovedet at vide at man var i tvivl. 

Med det kan man sige, at en enorm del af éns identitet ligger i noget man endnu ikke har hørt endnu, og det er derfor det er så vigtigt at udforske andres univers før man overhovedet kan begynde at identificere sit eget.