Man har ikke tid til ikke at udrette noget. Tid er det værste
benspænd. Man kan intet gøre. Luk af for omverdenen – og du mister tid. Tag en
pause – og du mister tid. Lav dine lektier – og du mister tid. Ryd op på dit
værelse – og du mister tid. Og du kan ikke vinde, kan du vel? Livet handler om
at prioritere. Naturligvis har vi ikke tid til det hele. Naturligvis havde jeg
glemt, at jeg skulle skrive et indlæg i bloggen. Naturligvis er jeg ikke
startet på fysikafleveringen. Naturligvis har jeg ikke læst engelsk teksten til
i morgen. Naturligvis kom jeg først hjem fra Heidi halv fem her søndag
eftermiddag. Og jeg bruger en halv time på at finde ud af, hvad jeg skal
prioritere. Mistet tid. Hvad er vigtigst? Hvad ville I have gjort?
Jeg kunne jo sagtens vælge en opgave, fokusere på den, og gøre det godt. Men her kan vi så snakke om konkurrencegen. Livet er en evig konkurrence. Det handler alt
sammen om at ligge i toppen. Det handler om at være det fuldendte menneske. Og hvis
ikke jeg er det, må det i det mindste se sådan ud udadtil. Men det er der ikke tid til... Jeg vil jo ønske, at
jeg kan vågne op i morgen med god samvittighed, fordi jeg nåede alt, hvad der
skulle nås. Man kan forestille sig at hver dag er et cykelløb. Målet for i dag
er at nå det hele. Og jeg ville jo sagtens kunne nå mit mål, hvis jeg var fuldt
fokuseret (ja og selvfølgelig uden tømmermænd, idiot). Men der kommer tiden
snigende, som en tyv i natter. Yes, natten*, ingen tid til rettelser. BANG. Sætter sig som en kæp i hjulet. Og bum.
Der ligger undertegnede så på jorden. Og hvem fanden har tid til det?! Jeg ved
ikke, om I kan følge min tankegang? Men hvorfor skulle I bruge jeres tid på at
sætte jer ind i den?
Skønt… Sæt strøm til din computer, den har ikke lang
batteritid… Slap nu af
Og nu har jeg lige bikset dette indlæg sammen, og er pludselig i tvivl om, om det overhovedet opfylder opgavekravene? Jep. Jeg skulle nok have brugt noget tid på at læse dem, INDEN jeg startede med at skrive. Men det havde jeg jo ikke tid til, vel?
Og selvom jeg skulle skrive fysik aflevering, smuttede noget af min tid fra mig, imens jeg læste dette blogindlæg. fedt liv...
SvarSletsuper nice indlæg luna m!
SvarSlethar siddet og tænkt lige præcis det der i dag. ingen tid til fysik afl eller arbejde eller lektier eller i det mindste at stå op og tage tøj på. eller at skrive den her kommentar. peace out
Tja, du kom da igennem med et fedt blogindlæg på trods af tidspres!
SvarSletJeg burde også sætte igang med at lave fysikaflevering nu, men istedet sidder jeg her og læser dit indlæg. :)